Følg med i dit fjernvarmeselskab
Hvalsø Kraftvarmeværk er et A.M.B.A selskab, dvs. at du som vores kunde, også er andelshaver, og derfor har vi brug for dig, når vi skal træffe store beslutninger.
Om generalforsamlingen
Hvad sker der på en generalforsamling, og hvordan stemmer man?
Ordinær generalforsamling
Dagsorden på en ordinær generalforsamling består typisk af følgende:
- Valg af dirigent og stemmetællere.
- Beretning for det forløbne regnskabsår.
- Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse.
- Budget for indeværende driftsår fremlægges.
- Forslag fra bestyrelsen
- Indkommende forslag fra andelshavere/varmeaftagere.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af suppleanter til bestyrelsen.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Ofte stillede spørgsmål
Kun andelshavere kan stemme til generalforsamlingen.
Du er andelshaver, hvis du får fjernvarme fra Hvalsø Kraftvarmeværk A.m.b.a., og du opfylder en af følgende:
- Ejer en særskilt matrikuleret ejendom.
- Ejer en ejerlejlighed, når denne har selvstændig hovedmåler tilhørende selskabet.
- Ejer en bygning på lejet grund.
- En ejerlejlighedsforening/ andelsboligforening eller boligselskab, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med hovedmåler tilhørende selskabet.
Du stemmer ved at møde op til generalforsamlingen.
På generalforsamlingen har hver andelshaver én stemme for hver ejendom, herunder ejerlejlighed.
For udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger og boligselskaber udøves stemmeretten af andelshaveren, med mindre denne vælger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne.
Man kan give sin stemme videre til en anden, hvis man ikke kan møde op til generalforsamlingen.
Det gøres ved at give en skriftlig fuldmagt.
Ingen kan afgive mere end en stemme yderligere ved fuldmagt.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Bestyrelsen er forpligtet til at undersøge om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning.